Nyt køkken

Langt om længe kom vi i gang.

Vi startede med at rive det gamle køkken ned og derefter blev den gamle og slidte linoleum revet af, og til vores glæde, så vi at gulvet neden under er af nyere dato. Isoleret og det hele. Vi fik god hjælp af Erling, da vi skulle have boret hul til rørene. 
 Først skulle der rives ned, derefter ryddes op. Loftpladerne blev pillet af og gjort klar til at få sat nye plader på.
Der er blevet muret, og repareret. Skorstenen er revet ned efter alle kunstens regler og muret til. 
Heine fra Faaborg El, har været på visit, og vi har fået sat elinstallationer op, på strategisk rigtige steder.
Cliff har muret og lagt klinker på gulvet og Arne og Michael har isoleret og sat plader på væggene efter at Steen har skåret dem til.
Nu skal der bare sættes væv op og males. Så er vi ved at være klar til at få vores nye køkken sat op. Det er bestilt. :D

Fortsættelse følger.... 

Så kom der væv og ny farve på væggene. Maler Marianne var hyret til jobbet.

Så er det tid til at sætte skabene op. Men først skal de samles! En masse frivillige var mødt op for at give en hånd med. 

Og så var det tid til frokost. Og så igang igen.

Skabene er næsten sat op. Køleskabet er ankommet og den nye opvasker (semiprofessionel) ;0) Alle skufferne er samlet og klar til at sætte ind. Nu mangler vi bare køkkenbordet som tømreren skal skære til og lægge på.

Vi forventer at mødes i marts måned, og få gjort det hele færdigt.

Når det hele er færdigt, skal der fyldes i skabene. Og ud over det potpourri-stel vil allerede har, er vi så heldige at Anne fra Avernak, har doneret et rigtigt fint gammelt spisestel til huset. Det hedder Gråsten og skal kun bruges når der er rigtig fest. 
Vi siger mange tak til Anne. Det sætter vi virkelig pris på.

Her ses stellet i fri dressur på et par af bordene i lille sal, som p.t. er lavet om til depotrum.

Fortsættelse følger....  

Færdig............................